Du er velkommen til at kigge lidt billeder i mit galleri.
Efter at jeg igennem lang tid har haft mit Canon Powershot G9 kompaktkamera til at stå på “auto” gjorde jeg op med mig selv at nu ville jeg lære at fotografere “rigtigt”.
Jeg anskaffede mig derfor et billigt Nikon D60 spejlreflekskamera og nu skulle der tages billeder – det bliver der også – men dette kamera havde desværre også en knap der hed “auto” – nu har jeg så meldt mig ind i Sæby fotoklub – for nu skal “auto” knappen have “kniven” :-). Jeg har været til det første møde i klubben og det virker til at det bliver en rigtig god klub – og jeg var ikke den eneste “auto”didakte 🙂
Mine interesser inden for foto – er de “skæve vinkler/skud”.
Min fotohistorie kan fortælles gennem nedenstående kameraer som jeg har haft – det kamera jeg indtil nu har været mest glad for er mit Konica-Minolta kamera – meget kompakt og nemt at have med:
Nikon D7100
Dette kamera er afløseren for mit Nikon D5100 – jeg bruger stadig mit D5100 – men typisk på steder hvor jeg vil passe på mit D7100. Det kunne blandt andet være sandstorm ved Rubjergknude. D5100 har også en fin vægt til “yngre” fotografer – og med indbygget flip/tilt skærm – har det også nogle muligheder, som mit D7100 ikke har.
Nå men tilbage til mit D7100 – som er monteret med et Tamron 16-300 som giver et godt all round kamerea – dertil har jeg et Tamron makro objektiv.
Jeg må nok indrømme at jeg ikke har brugt mine spejlrefleks kameraer så meget det sidste halve år – hvis man har en mobil telefon i rimelig kvalitet – så er det faktisk den der tager de “sjove” billeder. Mobilen har også den fordel at modellerne ikke “fryser” på samme måde som når man tager sit spejlrefleks 🙂
Sony Cybershot DSC-HX300
Mit legekamera med god zoom – som jeg altid har med.
Men det er helt klart at det kræver tilvending og at man skal indse – at selv om man har et zoom kamera – skal man ikke zoome max. ind på alt – det får man ikke gode billeder af 🙂
Men at lave panorama fotos – klarer man på 5. sek. – jeg har prøvet at lave tilsvarende billede med mit Nikon på stativ – det tog lang tid….. 🙂
Nikon D5100
afløste mit Nikon D60 som efter en gulvtur havde problemer med lukkeren.
Nikon D60
Canon Powershot G9
Konica Minolta DiMage X50
Olympus Camedia C-2000 Z
Olympus MjU II
Ricoh 500G
Agfa Pocket
[lg_gallery]